onsdag den 4. december 2013

Så meget mere...

December Nissen er en flittig fyr. Herhjemme kommer der gaver og godter i sokkerne og sørme om der ikke også kommer gaver med posten. En af dem der kom som en overraskelse var denne skønne kurv fra Libero jeg modtog igår. 
Det er vist en udbredt misforståelse at Libero "bare" er et ble mærke -  de kan så meget mere. Kurven er fuld af de lækreste "gør-livet-lettere-med-baby-ting". Der er vådservietter, ble poser, pusleunderlag, hagesmække og særlige "hand and face wipes", amme indlæg og et fluffy baby tæppe. Og det er alt sammen parfume frit og Svane mærket -noget jeg sætter stor pris på, især til de små.
 Og nu er der heller ikke længe til (ja det er faktisk lige om lidt næsten) at tre bliver til fire herhjemme, så gæt hvad jeg skal?  
Jeg skal pakke nogle af de her lækre sager i en taske sammen med tøj i str lille... 
Og så skal jeg have hæklet baby tæppet færdigt.
M

søndag den 1. december 2013

Det' sørme, det' sandt - December...

Igår kom Nissen på besøg her hos os. Det ringede på døren ved 16 tiden og udenfor stod Nissen. Siden Æblepigen blev født er han flyttet ind den sidste dag i november. Vi hænger sokkerne op, og da han er en ung nisse får han en plads tæt på sokkerne, så han kan huske en af de vigtigste nisse opgaver - at sørge for gaver i sokken og julestemningen. 

Idag er det 1. December og Nissen havde gjort sig umage. Der var gaver i alle sokkerne- også i gæste sokken. Jeg selv fik to smukke bloklys, og i Æblepigens sok lå denne her:


Julehits fra DR's julekalendere. Så idag står den på julesange-hygge og søndags advents stemning, og lidt hækling på tæppet- som i nok skal høre mere om.


Glædelig 1. December og første i advent.
M