mandag den 24. juni 2013

Fordi jeg er optimist...

... har jeg hæklet sommerhatte. Det er ikke just fordi den smukke danske sommer sol danser over himmelen hver dag, som den burde gøre her i juni, men jeg er optimist og tror stadig på det kommer.... det ligger bare oven over skyerne og venter på at vi skal holde ferie.

Den første jeg har lavet er denne søde sommerhat fra familie journalen. Jeg har brugt hæklenål nr 3 og har hæklet i lyserød bomuld 8/4. Hatten passer mig, og er derfor noget for stor til min smukke model og nabo pige Johanne, der dårligt kan se ud under den, og derfor har sat den som hun fandt bedst.


 Den anden hat jeg har hæklet blev også fra familie journalen, nemlig denne her. Også her brugte jeg hæklenål nr 3 og bomuld 8/4. Jeg har dog udeladt blomsten. Den første blev helt lyserød, og passede modellen så fint, at hun også ville have en.

Så det fik hun. Johanne's sommerhat er hæklet i tre forskellige lyserøde farver, og hun synes heldigvis den var fin. 


Nu er der bare tilbage at synge "Sol, Sol kom igen, Solen er min bedste ven" og håbe den kommer til ferie tid.

M

søndag den 16. juni 2013

Kom sol kom sommer

De sidste tre uger har ikke budt på megen hækle tid, og jeg har i samme periode haft svært ved at finde inspirationen til at få gang i pinde, nåle og garn igen. Her til aften er jeg endelig kommet igang igen. Projektet blev en sommerhat fra familie journalen. Jeg hækler i lyserød bomuld og har lavet lidt om på mønsteret.... Men let og lækker bliver den. 


Og jeg er sikker på at solen skinner når den er klar til brug. 
God aften 
M

onsdag den 5. juni 2013

Regnbue og grafik

Jeg har leget lidt med at grafisk hækling. Kan godt se jeg har noget vej endnu men af et første gangs forsøg udført efter meget-lidt-og-konstant-afbrudt-søvn så ser det da rimeligt ud. Det blev en lilla sprit holder der måtte lægge krop til og 
har en mistanke om at det er sværere at lave den slags mønster når man hækler rundt end frem og tilbage.... Derudover blev det også til en regnbue stribet sprit holder. De er altid gode at have på lager, og der ryger også en del af dem over disken. 
Glædelig Grundlovs dag
M

søndag den 2. juni 2013

Jeg kunne godt tænke mig...


--- at jeg var bedre til at sy. Det er virkelig en af de der ting, som ikke er min stærke side. Et par bukser til Hendes Kongelige Højhed, og en frugt pose kan jeg da klare, men selv med relativt nye Fru Pfaff bliver mine evner ikke meget bedre....

Det er TÅLMODIGHEDEN (den satan) der hver gang spiller mig et puds. Den rotter sig sammen med LOGIKKEN og laver de mest irriterende løjer. Det resultere ofte i at tingene tager meeeget længere tid end ventet. Som nu igår da jeg troede at jeg liiiige skulle lave et nyt itui til mine hækle nåle, og tænkte at det da ikke kunne tage så lang tid, men jo - det tog længere tid end planlagt.

Men færdigt blev det, og det virker. TADAAAA


Hæklenåle Ituiet er syet i "Tilde Stof" fra Panduro Hobby, inden i er der stof fra stof 2000. Det er syet i fir-dobbelt stof for at undgå at det faldt sammen.  Ituiet er foldet tre gange, og lukket med tre sølv knapper.



Tadaaaa der er plads til alle mine Clover hæklenåle (str 2,0 - 5,5) og til et par ekstra hvis der skulle komme nye. Der er plads til saks, lineal/pindemåler, og nåle.





 Der er 2,5 cm i hvert rum og det passer super fint til Clover nålene. Der, hvor ituiet skal folde, er der syet et rum på 1 cm, så er der plads til at folde.


 Så nu er jeg klar til at gå i gang med noget jeg er bedre til - HÆKLE!

God Søndag derude.

M