onsdag den 22. maj 2013

Som lovet...

Jeg har jo lovet jer at i måtte se resultatet af mit "sekskanter-sekskanter-sekskanter-og-et-par-omgange-endnu" projekt, som er nævnt her og her.

Selvom tæppet var ved at blive stjålet flere gange af både min søster og naboen, så endte det hos de rette ejermænd, nemlig Tvillingerne Freja og Johan der nu må deles om dette tæppe - det er stort nok til en tvillinge barnevogn, og til at de to kan boltre sig på det.
Jeg har brugt flerfarvet strømpegarn der variere i lyserød, lilla, blå og grøn og hæklet kanten i ren blød baby uld.

 Jeg ville gerne have en ligelig fordeling af farverne og lidt hvidt imellem sekskanterne, jeg valgte derfor at hækle sekskanterne sammen da de var færdige, men det tog sin tid, og gav mange ender der skulle hæftes... Skal jeg lave noget lignende bliver det nok med en løbende sammenhækling.
Jeg synes nu også de skulle have en lille ting hver især, så lavede disse to barnevognsophæng, og ja - de er ikke lige store, men det er Freja og Johan heller ikke.


Hvad næste projekt bliver, ved jeg ikke helt, men da det styrt regner her, og jeg skal i krea klub i aften må jeg hellere gå i skabet og finde på noget.

Glædelig regnvejrs dag.
M

Give Away tur/retur

Da jeg for nogen tid siden skød min første Give Away afsted var en af de heldige vindere Anja fra Zoomsnoren, som vandt den neon hæklet cykel pimp, og som du kan se her så pynter den super fint og sommerligt på hendes cykel.

Nu er det så Anja der skyder en Give Away af, og jeg håber jeg vinder.

Jeg er helt vild med de farverige hæklenåle der lige passer til sommerhækling på terrassen, og med et ønske om at strikke mere, ville det vare super med en omdrejnings tæller oveni.. og hvad kan jeg sige? Man kan ALDRIG få for meget garn.



Vil du også være med i Anja's Give Away, så kan du deltage lige her.


tirsdag den 14. maj 2013

Den skabte sig selv...

Igår var bare en af de der dage hvor der var sofa energi her i huset. Vi så film og hyggede på sofaen. Vel placeret med garn kurv og hæklenåle, godt begravet i   sofaen måtte jeg erkende,
at jeg havde glemt opskriften på det jeg egentlig skulle lave, og da jeg var for træt til at lette røven lavede jeg denne sprutte pige, der ligesom skabte sig selv. 
Sprutten er nu pakket ind og så småt på vej til det sjællandske til en lille nyfødt pige der kom til verden idag, lige da sprutte pigen var færdig. 

lørdag den 11. maj 2013

Lidt let

Måske kender du det - Det der med at nå enden på et halv stort projekt og have ustyrlig trang til at lave noget der er nemt og hurtigt færdigt . Sådan har jeg det ihvertfald. Mit gave projekt er færdigt (skal nok afsløre det så snart jeg kan), og jeg havde brug for at lave noget nemt.
De sidste par aftener er blevet brugt på at  hækle den her kurv fuld; to bananer, tre snack gulerødder og to paradis æbler.  ... Og mon ikke der kommer flere til.  

mandag den 6. maj 2013

Et par omgange endnu...

Indrømmet! Jeg har ramt lidt muren med mit nuværende projekt. Jeg har ikke haft så meget hækle tid så synes det har taget alt for lang tid at nå hertil... Måske også fordi det er en gave som jeg gerne vil give snart. Men nu lysner det. Jeg mangler en omgang eller to (har ikke helt besluttet mig) så kan gaven blive afleveret. Hvad det er skal i selvfølgelig nok få at se når det er modtaget.

onsdag den 1. maj 2013

På vej....

Et hurtigt indlæg her hvor jeg er på vej ud af døren. Jeg skal nemlig til strikke-hækle hygge hos Tine jeg ikke kender. Jeg har denne buket med. Den fik selvskab og er nu beboet af to små hvide sommerfugle - en lille hæklet hilsen fra en garn nørd til en anden.

torsdag den 18. april 2013

Mmmmmmuffins

I aften skal jeg til forældre hygge i Prinsessens bh, så her til formiddag blev der bagt Banan/Hindbær Muffins her i huset.

Når kagerne er bagt opbevare jeg dem i min muffins form/æske som jeg fik i julegave. Der er plads til 24 muffins i (dog kan den røde del ikke gå i ovnen så det er godt at have to muffinsforme at bage i.) og så er den nem at have med. Muffins æsken er fra Paduro Hobby og du kan se den her.

Jeg er selv ret vild med disse muffins der normalt kun bliver serveret i en Banan udgave her i huset, du kan selv prøve - opskiften har jeg lagt ud her.
Idag lavede jeg dobbelt portion og erstattede de tre af bananerne med 300g hindbær, og de smager stadig skønt;)
Kagerne fik en gang "Nem Chololade smørcreme" som jeg fandt hos Frøken Cupcake, og blev pyntet med spiseligt guld, lyderøde hjerter og lavendel.


Og når nu det blæser sådan derude må jeg hellere lave en kop varm kaffe og teste om den nye variation nu også er så god som jeg synes...

M