Indrømmet...
Jeg er ikke den bedste til den slags overraskelser der indebære et uventet besøg... og slet ikke når Fru Influenza stadig har magten her i huset. Den der følelse af at åbne døren i jogging tøj og uredt hår er bare ikke så fed.
MEN nogle gange åbner man døren og bliver overrasket. I starten af ugen kom min veninde Louise lige forbi med en buket forår, hvide tulipaner fik selvskab af smukke grene med lyserøde blomster.
De står her på bordet og minder mig om at foråret ER på vej, det ligger bare og venter på at Kong Vinter og Fru Influenza smutter tilbage hvor de kom fra.
Igår bankede det endnu engang på døren, og da jeg åbnede stod et stort smil med en Clover Hæklenål til mig. Conni vidste lige at det var nr 4,5 jeg manglede for at have en næsten komplet Clover-hæklenål samling. Så nu er de der næsten alle sammen; fra nr 2,0 - 5,0 (de fås fra str 1-6, så jeg er der næsten)
Betingelsen for modtagelsen af nålen var, at der blev hæklet noget lækkert til prinsessen, så det var klar til når hun er frisk igen. Heldigvis havde jeg et par nøgler af ynglingsgarnet "Drops Baby Alpakke Silk" liggende, så nu er der gang i endnu en familie journal vest. Opskriften kan du finde lige her.
Kan du ikke hækle, har jeg et par i overskud som du kan finde i shoppen.
M




