søndag den 2. juni 2013

Jeg kunne godt tænke mig...


--- at jeg var bedre til at sy. Det er virkelig en af de der ting, som ikke er min stærke side. Et par bukser til Hendes Kongelige Højhed, og en frugt pose kan jeg da klare, men selv med relativt nye Fru Pfaff bliver mine evner ikke meget bedre....

Det er TÅLMODIGHEDEN (den satan) der hver gang spiller mig et puds. Den rotter sig sammen med LOGIKKEN og laver de mest irriterende løjer. Det resultere ofte i at tingene tager meeeget længere tid end ventet. Som nu igår da jeg troede at jeg liiiige skulle lave et nyt itui til mine hækle nåle, og tænkte at det da ikke kunne tage så lang tid, men jo - det tog længere tid end planlagt.

Men færdigt blev det, og det virker. TADAAAA


Hæklenåle Ituiet er syet i "Tilde Stof" fra Panduro Hobby, inden i er der stof fra stof 2000. Det er syet i fir-dobbelt stof for at undgå at det faldt sammen.  Ituiet er foldet tre gange, og lukket med tre sølv knapper.



Tadaaaa der er plads til alle mine Clover hæklenåle (str 2,0 - 5,5) og til et par ekstra hvis der skulle komme nye. Der er plads til saks, lineal/pindemåler, og nåle.





 Der er 2,5 cm i hvert rum og det passer super fint til Clover nålene. Der, hvor ituiet skal folde, er der syet et rum på 1 cm, så er der plads til at folde.


 Så nu er jeg klar til at gå i gang med noget jeg er bedre til - HÆKLE!

God Søndag derude.

M



3 kommentarer:

  1. Flot er den, og dermed er du bedre til at sy end mig :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det fint søde <3
    Knus Novicen.

    SvarSlet