torsdag den 30. maj 2013

Stuuur, Stuuur Nummer

Som tidligere nævnt i indlægget her, så er jeg en stor fan af De Danske Hospitals Klovne.



Klovnene besøger syge og indlagte børn under deres ophold på sygehusene rundt om i landet, og jeg ved af erfaring at de gør en forskel.
Min datter har været indlagt en del, og de GØR en forskel. Lulu er hendes klare favorit, og det giver hende ro og smil i de svære tider, når Lulu kommer på besøg. For os som forældre falder nerverne også lidt til ro når vi ser de to sammen.

De Danke Hopitals Klovne er en forening der er afhængige af støtte fra privatpersoner og donationer, for at kunne sende de fantastiske Klovne ud på sygehusene.

Derfor er dette lille indlæg ikke kun for at gøre opmærksom på det gode arbejde de laver, og den støtte de giver indlagte børn og deres familier, men også en reklame for deres helt igennem fantalastiske, trylioniske, mega-super-over-fantastiske KLOVNELØB som de arrangere hvert år i flere byer rundt omkring i landet.



Det STUUUR STUR NUMMER løber af stablen:

LØRDAG den 8. JUNI 2013 fra kl 12-13. 

  • Tilmeldings prisen er 60 kr
  • Ruten er 2-3 km
  • Du må gå eller løbe ruten, eller tage den i kørestol - det vigtigste er du er med
  • Du kan købe de røde Klovne næser til løbet eller hos Lirum Larum Leg hvor du også kan købe malerbøger, kalendere og hoptimister til støtte for Klovnene.

Tag familien under armen, og vær med til at støtte en god sag, samtidig med i hygger jer og får jer bevæget - det er da win-win på alle måder.
Det er nemt at tilmelde sig - du kan gøre det LIGE HER.

Jeg håber af hele mit hjerte at i møder op, og ønsker jer en STUR STUR & MEGA FANTALATISK dag.
Jeg ville ønske jeg kunne dele den med jer, men da min datter er indlagt pga. operation er det ikke muligt, men jeg donere penge, har købt malerbøger, næser, og en Hoptimist og støtter på den måde, nu jeg ikke kan deltage i år.

Godt løb.

Mette



Ingen kommentarer:

Send en kommentar