mandag den 28. oktober 2013

Herning tur-retur...

Jeg fik aldrig fortalt jer om min tur til Herning som jeg kort nævnte i indlægget her.

Turen var en fødselsdags gave, og vi skulle besøge Ann som vist nok lavede knage strik... om det officielt hedder knagestrik er der stadig lidt tvivl om, men kært barn har som bekendt mange navne.

Vi fandt frem til Ann - et livsstykke af en kvinde der modtog os i sit hyggeligt hjem der emmede af kreativitet, egne malerier, krea-sofa, varm the og nybagte boller.
Ann viste os sine smukke Ponchoer, der er "strikket" på "knagen" - her ses en rå-hvid udgave der er pyntet med lædersnøre og pels, der giver ponchoen nogle smukke detaljer.

Hun viste os hvordan hun "bare" plotter detaljerne ind i ponchoen på må og få, ligesom man synes...

Jeg fik også mulighed for at prøve... Almindeligt garn giver et flot spindelsvævs agtigt mønster, PomPom garn giver arbejdet tykkelse og blødhed - det er med dette garn Ann har lavet sin råhvide Poncho.
Som med alt nyt er begyndelse svær, teknikken er egentlig simpel nok, men for mig bliver det vist et spørgsmål om min tålmodighed kan holde til det der "viklen omkring-slå om-hop over-gentag"... 


 Jeg tror at der lige nu er alt for meget jeg gerne vil med strikke pinde og hæklenåle til at der er plads til knagestrik hos mig, men jeg er taknemmlig for at have fået muligheden for at se et andet håndværk, og vide at der er en mulighed for at lave håndarbejde uden strikkepinde og hæklenåle.
For det er smart. Det er simpelt og kræver ikke så meget udstyr (en lang "knage" og garn), og for mig at se kan alle være med - unge som gamle, og hvis håndledet svigter og hæklenålen må på hylden, er det helt sikkert et alternativ der skal arbejdes mere med.

Vi sluttede dagen af med en gå tur i det smukke efterårs vejr, og plukkede Aronia bær inden turen gik hjem til det fynske igen.


TAK Lis for en dejlig fødselsdags gave, en oplevelse jeg ikke ville have fået uden dig. 
Og TAK til dig Ann, for at lukke os ind i dit hjem og dele din kreativitet med os. Du er en fantastisk kvinde, som jeg er glad for at have mødt.

Mette 




















3 kommentarer:

  1. Nå, det er DET, der hedder knagestrik. Det har jeg prøvet sammen med nogle indskolingsbørn - dog ikke på så højt et kreativt niveau ;-)

    Det lyder til at have været en skøn dag!

    SvarSlet
  2. Det er nemlig fedt at få indblik i noget nyt kreativt!
    Det ser fedt ud, det som hun laver!

    SvarSlet
  3. Tjaaaa Anita... Vi er jo endnu ikke helt sikre på det med navnet;)) og det var en skøn dag.

    SvarSlet